Fagbladet Agora, der har den græsk-romerske antik som sit område, har efterhånden levet et langt og til tider omtumlet liv på Aarhus Universitet. Tidsskriftet så dagens lys i 1972 under navnet Vox Populi på det daværende Institut for Oldtids- og Middelalderforskning, men ændrede i 1979 navn til Agora.
Agora har i mange år været produkt af et tværfagligt samarbejde mellem klassisk arkæologi og klassisk filologi på Aarhus Universitet.
Agora har tidligere haft sine kriser og uregelmæssigheder, men som en Fugl Føniks har det hver gang rejst sig af asken og vist sig levedygtigt.
Både studerende, undervisere, forskere og andre med interesse for antikken har gennem årene bidraget til tidsskriftet, og netop denne mangfoldighed af skribenter med forskelligt perspektiv og vidensniveau har givet Agora det varierede indhold, der er og fortsat skal være tidsskriftets særkende og styrke. Agora skal på én gang fungere som institutblad med tætte bånd til studiemiljøet på de klassiske fag på Aarhus Universitet og samtidig åbne sig mod hele det klassiske miljø i Danmark.
Nu er tiden moden til endnu en forandring for Agora. Denne gang er det ikke navnet, der ændres, men formen. Agora udkommer fremover kun elektronisk, da den elektroniske form giver mulighed for et langt mere indbydende layout, end bladets begrænsede økonomiske ressourcer hidtil har tilladt i den trykte version. Dertil kommer gevinsten ved den række af nye muligheder, et elektronisk fagblad kan tilbyde sine læsere: arkiv med gamle numre, udvalgte artikler, søgefunktioner etc.
Det formmæssige skifte får ikke Agora til at ændre sig markant på indholdssiden. Fagbladet vil fortsat formidle en bred vifte af antikfaglige emner i form af traditionelle artikler og klummer, studenter-opgaver, specialeresumeer, anmeldelser af litteratur, film, teater, udstillinger etc. samt information og oplysninger, der i mere snæver forstand relaterer sig til de klassiske fag på Aarhus Universitet.
Agora lever og ånder endnu – også i den elektroniske tidsalder.
"Tempora mutantur, nos et mutamur in illis"
